Almues Vegne med Landskabets Indsegl og paa den søndenfjeldskes af syv „gode“ Mænd, som havde ledsaget Karl fra Oplandene. Deres Navne vare: Ketil Amundssøn, Gudbrand Sigmundssøn, Holte Gunnarssøn, Paal Ivarssøn, Steinar Bratt, Thorstein Thoressøn, Peder Bengtssøn.[1]
Dette Brev er ikke det eneste politiske Skrift, som i Unionstiden er udgaaet under den norske Almues Navn. Vi have allerede ovenfor havt Anledning til at omtale nogle beslægtede Manifester, der ligeledes lægges Almuen i Munden, og flere vil man møde i den følgende Tid, saaledes, for at nævne et af de mærkeligste, den Skrivelse, som man efter Vincents Lunges Drab i Almuens Navn sendte til Bergen.[2] Adskillige Historikere have opfattet denne og lignende Skrivelser som virkelig udgaaede fra Almuen og som et Udtryk for dens Tanker, ja det throndhjemske Brev til Christiern har endog fundet Veien til de mest udbredte Skolebøger. Men til at vise Brevets sande Natur er det tilstrækkeligt at minde om, at man fra et af de nærmest følgende Aar, 1453, har et andet Brev, der ligeledes udgiver sig for at være et Vidnesbyrd af Almuen, og som indeholder ligefrem det modsatte af hvad der i Novemberbrevet fortælles. Det er simpelthen Karl
- ↑ Hadorph, II, S. 166—170. Af disse havde No. 1, 2 og 3 deltaget i Karls Kongevalg paa Hamar. Flere af dem gjenfindes i andre Diplomer, og de have aabenbart hørt til den fornemste Bondestand eller maaske tildels endog været Mænd af Vaaben. Ketil Amundssøn kjøbte 1421 Gods paa Eker (D. N. VI, S. 440), forekommer 1424 paa Hamar (II, S. 508) og var Kongens Ombudsmand i Søndre Hedemarken 1432 (II, S. 531). Gudbrand Sigmundssøn havde 1448 vikarieret for Oplandenes Lagmand (VIII, S. 361), senere forekommer han 1457 paa Hamar som Lagrettesmand (II, S. 612, 614). Holte Gunnarssøn tager 1449 Arv efter en „Hustru“ Sigrid (V, S. 547) og nævnes 1440 (V, S. 496) og 1458 (VIII, S. 362) som Lagrettesmand paa Hedemarken. Steinar Bratt synes at høre hjemme i Vaage (III, S. 625) og Peter Bengtssøn paa Thoten (III, S. 584, 620; 1II, S. 605).
- ↑ Se herom mine Oplysninger I Norsk historisk Tidsskrift, III, S. 333 fgg.
