førtes „to tusinde Mand“ til Norge.[1] At forklare dette sidste saaledes, at de to tusinde Mand skulle være førte lige til Oslo, maa imidlertid aabenbart synes urimeligt. Ved denne efter Omstændighederne betydelige Udrustning kan ogsaa med langt større Rimelighed tænkes paa den Expedition, som Christiern samtidig førte mod det vestlige Sverige, som han da rimeligvis vilde angribe fra Baahuslen af, hvorved Hæren paa en Maade kunde siges at komme til Norge. Netop i Mai Maaned angreb Christiern det sydlige Smaaland og Vestergøtland med en betydelig Hær,[2] og samtidig at sende to tusinde Mand op ad Foldenfjorden har udentvivl oversteget hans Kræfter. Heller ikke kunde en saadan Hærstyrke være nødvendig, allerhelst naar Akershus stod ham aabent, efterat dets Befalingsmand, Hr. Hartvig, havde hyldet ham. Med Hensyn til hvad der kan være overgaaet Aslak, kunne vi derimod intet vide. Hvad vi kjende om Hartvig Krummedikes Charakter og om hans Forhold i det Følgende, gjør det ingenlunde urimeligt, at han har kunnet være istand til at stoppe den gamle Prælats Mund ved voldsomme Forholdsregler, og dette kan da have været den virkelige Grund til det bitre Had imod „Holsteneren“, som Aslak kort efter gav Luft gjennem de hidsigste Udtalelser.[3] Men hint „Almuens“ Brev omtaler ikke, at Pression har været anvendt paa andre end Aslak, hvad enten nu denne i Oslo har staaet ene med sin Opposition, eller ikke.
- ↑ Dipl. Norv. IX, S. 292.
- ↑ Styffe, Bidrag till Skand. Hist. III, XVIII. Sv. Rimkrön., utg. af Klemming, II, S. 265. Diar. Vadsten, ed. Benzelius, p. 99. I det ovenfor oftere citerede Brev fra Høimesteren til Markgreve Hans af 5te Juni omtales, at Kong Karl havde „einer halben Meile lang laasen hauen einen Hain, so dass Volk ken Schweden nicht konne komen“, med andre Ord havde hugget Braater.
- ↑ Bemærkes kan det dog, at den svenske Rimkrønike, der søger at fremstille alle Begivenheder i et for Christiern og Danmark saa ugunstigt Lys, som muligt,