Biskoppen og Hr. Hartvig droge altsaa til Danmark og skulle være komne did ved Midfaste (23de Marts), det eneste Vink, hvoraf det nysnævnte Oslomødes Tid kan sluttes.[1] De have aabenbart allerede nu hyldet Christiern som sin Konge.[2] Dette blev da af deres Modstandere, af Erik Sæmundssøn[3] og i „Almuens“ Erklæring i Throndhjem ved Kong Karls Kroning betegnet som Forræderi, idet der paastodes, at de to Udsendinge alene skulde være bemyndigede til at „dagtinge om Fred og Kjærlighed mellem Danmark og Norge“, men en saadan Beskyldning er, som sagt, kun tilstedelig, naar man antager det norske Raad uvidende om de to Udsendinges Standpunkt. Kong Christiern, som ellers ved samme Tid gjorde en Reise til Nordtydskland, blandt andet for at træffe sammen med sin tilkommende Svigerfader, Markgreve Hans, gav dem Breve med til Raadet i Norge, og de vendte saa hjem til dette, idet ogsaa Eggert Frille og Aage Axelssøn atter reiste til Oslo.
Efter disse Mænds Tilbagekomst holdtes nu et nyt Møde i Oslo i Pintsedagene 1449. Den tredie Juni fandt Christierns norske Kongevalg her Sted. Tilstede vare Erkebiskop Aslak,[4] Hr. Sigurd Jonssøn, „Norges Riges Forstander“, Alf, Provst ved Apostelkirken i Bergen, og Sigurd Bjørnssøn, Erkeprest i Oslo Domkapitel (begge senere Biskopper i Stavanger), Hr. Olaf Haakonssøn (Stumpe), udentvivl Raadets Senior og i sin Tid en af de foreslaaede til
- ↑ Dipl. Norv. III, S. 582.
- ↑ Høimesteren af Preussen fortæller Markgreve Hans, at en Biskop fra Norge har bragt Christiern vigtige Bud derfra og hyldet ham som Konge. Marienburg, 5te Juni 1449. (Afskr. fra Königsberg i Geh.-Arch.).
- ↑ Dipl. Norv. IX, S. 292.
- ↑ Om han har været i Oslo allerede ved foregaaende Møde, kan ikke oplyses. Kun sees, at han var der den 21de Marts, da han som Metropolitan kasserede sin nu fraværende Uven Biskop J ens ’s Besættelse af et Presteembede. Dipl. Norv. II, S. 589.
