vet af en vis Nimbus i Almuens Tanker, kan man ikke andet end tænke paa de bekjendte Forestillinger, som denne i en senere Tid nærede om Christian VII.[1]
I Slutningen af Februar 1449 holdtes et Møde paa Baahus Slot af nogle svensksindede Personer, der selv kalde sig „Norges Raad og Mænd“, men af hvilke neppe alle kunde gjøre Paastand paa den første af disse Egenskaber. Slotsherren, Hr. Kolbjørn Gerst, omtales slet ikke, og han har udentvivl ogsaa hørt til det andet Parti. De mødende vare derimod de ovennævnte Erik Sæmundssøn, Olaf Nilssøn og hans Broder Peder, Erik Bjørnssøn, Hans Krukow, Einar Fluga samt en geistlig Mand, Sven Erikssøn, Dekan i Throndhjems Kapitel. Disse syv Personer udstedte her, den 26de Februar, en Erklæring om, at Sverige og Norge „skulde igjen komme sammen“, og paaberaabte sig derved Erkebiskop Aslaks samt „flere andre værdige Fædres, Biskoppers og Prælaters, Adelsmænds og menige Almues Samtykke“, hvorfor de vilde kaare Kong Karl til fuldmægtig Konge i Norge, dog Rigets Friheder, Love og Privilegier uforkrænkede i alle Maader, og til den Ende forpligtede de sig til at være Karl „bestandige og behjælpelige“.[2]
- ↑ Paafaldende er det dog imidlertid, at Tanken om, at Erik kunde gjenvinde en af sine Kroner, har rørt sig hos andre, og det endog 7 Aar senere. I Aaret 1455 blev der nemlig i Lybek indgaaet et’ Væddemaal, hvorved en Mand forpligtede sig til at betale en anden tohundrede Mark, naar Erik af Pommern atter blev Konge i Sverige, og derom opsattes skriftlig Kontrakt. „Bernt Meyer hedt bekand, dat he unde zine erven schuldich sin Engelbrecht Strusz unde zinen erven CC mr. lub. penn. wanne Koning Erik vor enen heren over Sweden wedder ingevort wert, unbeworen to betalen.“ C. W. Pauli, Lübeckische Zustände im Mittelalter, II, Lübeck 1872, S. 77, 91.
- ↑ „Then andre Delen till Rim-Crönikerne hörande, innehaller atskilliga Förlickningar, Föreningar etc., uplagda af Johan Hadorphio“. Stockholm 1676. 4to. S. 152—153. (Denne Diplomsamling vil senere for Kortheds Skyld blive citeret som „Hadorph, II“). At disse Dokumenter ere blevne aftrykte som Bidrag til en Rimkrønike, har muligvis politiske Grunde, thi de udkom 1676 under Krigen,
