Hopp til innhold

Side:Daae - Christiern den Førstes norske Historie.djvu/141

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
135

have over en Skare Fodfolk, væsentlig bestaaende af Bønder, bliver dog Nederlaget let forklarligt.

Naar om Vinteren 1455—1456 dette for de Norske saa uheldige Slag er forefaldet, er, som sagt, ubekjendt. Heller ikke vide vi, hvor længe Hr. Kolbjørn har været Fange.[1]

Hr. Thord Bonde overlevede ikke længe sin Seir, men faldt allerede i Mai 1456 som Offer for Forræderi af en af hans mest betroede Tjenere, en dansk Mand, Jøsse Boson. At finde danske Tjenere hos svenske Herrer, selv om Rigerne vare i Krig med hinanden, var ikke paafaldende i hine Tider, allerhelst paa denne Kant, hvor Mænd af alle tre Riger idelig færdedes sammen og den nationale Særfølelse, helst mellem Folk af lavere Stand, vistnok var meget svag. Jøsse, der naturligvis maa have havt andre af Marskens Tjenere i Ledtog med sig, gik ved Nattetid ind til denne, der selv i god Tro skal have aabnet ham Døren, og kløvede hans Hoved med sin Øxe. Derpaa seilede han sin Vei paa et Skib, som han i denne Hensigt havde liggende rede, og begav sig til de Danske, der, som det heder, vare i Nærheden, og med hvem Hr. Thord endog samme Dag skal have havt en Kamp.

Rimkrøniken retter den hadefulde, men ubevislige Sigtelse mod de Danske, at de skulde have underkjøbt Jøsse til hans Nidingsdaad.[2] Det er forøvrigt mærkeligt, hvor ofte man i denne Periode

  1. Han var paa Ørebro Slot den 28de December 1456, (Brings Handlingar, II, S. 248), men saasom han netop en Maaned tidligere, 28de November s. A., var tilstede i Kolbergs Kirke i Smaalenene og der afsluttede en Gaardhandel (Dipl. Norv. III, S. 611, har man ondt for at tro, at han da var ufri Mand, men maa snarere gjette paa, at han har været i Sverige for at underhandle om Stilstand eller lignende. At antage, at Slaget skulde have staaet i Mellemtiden, er selvfølgelig muligt, da Hr. Thord paa den Tid var død.
  2. Sv. Rimkrönikor, utg. af G. E. Klemming, II, S. 6—8, og Sveriges historiska og politiska visor, utg. af G. O. Hyltén-Cavallius og G. Stephens, I, Ørebro 1853, S. 140—142. Styffe søger (l. c. III, XCI) at gjøre det sandsynligt, at