stædernes Raad, men forgjeves. Endelig bad han da kun om at faa leve i tre Timer for at skrifte sine Synder, og paa dette Vilkaar slap han ned.
Efter at de tre Timer vare forbi, slog man ham ihjel og huggede hans Legeme istykker. Ved samme Leilighed dræbtes atter flere Mennesker paa Kirkegaarden og i Kirken, navnlig Præster. Den Ild, der var optændt, stod ikke mere til at slukke, eg Munkeliv Kloster nedbrændte lige til Grunden, „saa at ikke en Stikke blev tilbage“. Den lybekske Hovedkrønike anslaar Antallet af de dræbte til omtrent sexti Mand.[1]
Allerede før Olafs Fald havde, som vi hørte, Tydskerne plyndret hans skibe, navnlig Hovedskibet, hvis Ladning angaves til 10,000 Marks Værdi. I denne Henseende have de ganske vist anseet sig at være i sin gode Ret, thi Hr. Olaf havde jo først drevet Sørøveri mod dem, og i hans Skatte have de altsaa kun seet ranet Gods. De indskrænkede sig imidlertid ikke til, hvad der var at finde i Byen, men droge videre. I Stavanger havde Hr. Olaf
- ↑ Lüb. Chron., hg. v. Grautoff, II, S. 178—180. Olafs Enkes Brev af 30te Sept. 1455, Dipl. Norv. III, S. 603—605. Sønnen Axels Brev af 1477, Dipl. Norv. VII, S. 483 fgg. v. Gherens Krønike. I denne sidste utrykte Kilde heder det em denne Begivenhed:
„Item Anno 1455 quam her Oleff Nielssen, sin broder her Peter unde Nickels Oleffzen mit Biscop Torlacus te Bergen mit IX Segeln in de wage unde wolde annamen wedder de vogedye. Up Jonswalle almansdinge worden syne breue unde ok des Copmans van deme heren keninge gegeuen, allem volke lesen.“
„De unschuldige Copman was van den synen unde ok her Peters Sonen groffliken berouet unde beschediget Dar wart ein sorchueldich upplepp van schipmans unde losen volkes, her Terlacus Bisschopp, her Oleff, her Peter sin volk gingen te Müncleve up den thorn, dar worden geslagen Biscopp, syn Cappellan, her Peter und mer in der kerken unde na angestecken unde verbrant op den dach Egidii, unde her Oleff des andern morgens mit mer personen geslagen.“
