gave sig uden Kamp, thi en af Hr. Peders Sønner blev skudt ved den Leilighed. Olafs Hustru benegtede dog siden bestemt, at han efter sin nye Udnævnelse havde givet Hanseaterne skjellig Grund til Klage.
Imidlertid, heder det videre, seilede et Medlem af det lybekske Raad, den samme Godeke Bormester, hvis Beretninger om Raadsmøderne paa Elfsborg og i Kalvsund vi ovenfor have anført, afsted til Bergen med de for stæderne saa gunstige Breve, der vare givne i Flensborg og paa Elfsborg, for at bekjendtgjøre dem for kjøbmændene og Bergens Folk i det Hele. Hr. Olaf, Hr. Peder og Biskoppen fulgte efter og ankom til Byen med 9 Skibe Løverdagen den 30te august, som det synes, omtrent samtidig med den lybekske Raadsherre.
For Hr. Magnus Gren, der siden 1453 havde havt Befalingen i Bergen, var naturligvis Budskabet om, at han skulde opgive sin Stilling ikke velkomment, og han har maaske søgt Udflugter med at overlevere Kongsgaarden og Lenet, thi den lybekske Hovedkrønike fortæller, at Hr. Olaf bad Tydskerne om Hjelp for at blive gjenindsat. Dette høres vistnok paafaldende, men i andre Kilder til Kundskab om disse Ting, nemlig Breve fra Hr. Olafs Hustru og Søn, heder det, at Tydskerne, det vil da vel sige Oldermændene paa Bryggen, ved Olafs ankomst tilsyneladende viste ham Venlighed og „spiste og drak med ham den første Aften“, altsaa Løverdag. Der aftaltes ogsaa, at Olaf skulde møde den næstkommende Mandag paa Jonsvolden (eller nu „Engen“), hvor Kjøbmændenes nye Privilegier, som Godeke Bormester havde medbragt fra Kongen, skulde offentlig oplæses efter Datids Skik. Den mellemliggende Dag, Søndag den 31te August, var Olaf atter sammen med Tydskernes Oldermænd i Domkirkens Sakristi i Biskop Thorleifs og sin Broders Nærværelse, hvor de atter forsikrede hinanden
