anden til Herre“. Naar han atter var bleven Norges Konge, maatte de tydske Kjøbmænd være forvissede om til evige Tider at nyde alle sine Privilegier i dette Rige Men de skulde ogsaa vide, at man ogsaa fra andre Kanter af havde henvendt sig til ham med Tilbud om Hjelp til at erobre Norge imod Forsikring om Privilegier i dette Rige. Med dette Brev sendte Karl sin Kantsler til Lybek for at forhandle om et formeligt Forbund med de vendiske Stæder.[1]
Hvilken anden Magt der har henvendt sig til Karl i de norske Anliggender, forudsat at der virkelig ligger noget sandt til Grund for dette Kongens Udsagn, maa staa derhen. Der kan ikke tænkes paa andre end Hanseaternes Rivaler i den norske Handel, altsaa paa Hollænderne eller England. Dette Rige befandt sig paa denne Tid ganske vist i aabenbart Uvenskab med Hansestæderne og samtidig ogsaa i Misforstaaelse med Danmark, der allerede i 1448 havde anholdt engelske Skibe i Øresund. Der findes ogsaa ikke længe efter et Spor til en Forbindelse mellem Karl Knutssøn og England, ligesom mellem Christiern og Englands Fiender.
Karls Tilnærmelse til Lybek ledede vel ikke til noget Forbund, men har utvivlsomt givet Kjøbmændene et ypperligt Middel til at gjøre sine Forestillinger gjeldende hos Christiern, hvem de nu kunde true med at ville hjelpe hans Modstander. Allerede i Foraaret 1455 finde vi ogsaa nye Forhandlinger mellem de vendiske stæder Lybek, Rostok, Wismar og Stralsund og den dansk-norske Konge i Flensborg, hvor Christiern, ledsaget af det danske Rigsraad, aflagde sin Morbroder et Besøg.[2] Kongen havde
