Tilladelse til „overalt at udsaa Christi Sæd“.[1] Han skal være død den 2den Oktober 1465 og begroves i Dominikanerkirken i sin Fødeby Koblenz, hvor hans Gravskrift betegner ham som Erkebiskop i Throndhjem samt i Caesarea. Ved hans Grav var et Alter for St. Olaf, som han selv havde stiftet. Henrik Kalteisen var en Mand af Lærdom, og endnu 1688 fandtes der i Klosterbibliotheket i Koblenz otte Bind haandskrevne Optegnelser efter ham, hvoriblandt mærkeligt nok nævnes en „Chronica de Norvegia, Dacia et Svecia“.[2] Ved Mareellus’s senere Skjebne skulle vi ikke dvæle, da han fra nu af, skjønt han som Biskop af Skaalholt fremdeles var Medlem af Norges Rigsraad og vedblivende færdedes i Kong Christierns Nærhed, egentlig lidet vedkommer Norges Historie. Han endte sit eventyrlige Liv i Februar 1462,[3] eller efter en anden maaske rigtigere Angivelse to Aar tidligere,[4] idet han skal være druknet ved den svenske Kyst.
- ↑ G. Voigt, Enea Silvio de’ Piccolomini, II, Berlin 1862, S. 200, Chroniken d. Deutsohen Städte, III, S. 409 og X, S. 215. Quellensammlung der badischen Landesgeschichte, hg. von F. J. Mone. I. Speierische Chronik S. 406: „In dem’ jar, do man zalte von Christus geburt 1400 und 56 jar, do kam ein ertzbischoff uss Tennemarcken, der was geheissen her Heinrich Kaltysen, und waz prediger ordens, der wart uss geschiekt von des babstes wegen und des legaten cardenal Santi Angeli und von des romschen keisers wegen in Dutscheland, in alle stette off dem Rin; und bredigte, wer weder die Turcken ziehen wolte und stritten wolte umms cristenglaubem der solte sich zu stunt in Ungarn fugen.“ S. 412: „Item off den fritag dar nach (10. Decbr.) kament aber die fursten und stette zu sammen off das ratthuss, do rette der legat und bischoff Kaltyssen me dan dri stunden von den Durcken.“ [Foregik i Nürnberg 1456]. (Eftersøgelsen af dette Skrift, som jeg her ikke havde Adgang til at se, skyldes C. F. Bricka). Til at undersøge et Par andre tydske Kilder om Kalteisens Virksomhed ved denne Tid, der findes citerede hos Voigt og i Chron. d. Deutschen Städte, har jeg ikke havt Anledning.
- ↑ Werlauff i Skandin. Literaturselskabs Skrifter, XVI, S. 87—88 og de der citerede Kilder. Scr. Rer. Dan. VI, p. 617. L. Daae, Norges Helgener, S. 69.
- ↑ Scr. Rer. Dan. VIII, p. 426.
- ↑ L. Ennen, Gesch. der Stadt Köln, III, S. 366. Begge Tidsangivelser hvile paa
