Side:Columbus og Amerikas opdagelse.djvu/19

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
9
DE GEOGRAFISKE OPDAGELSER I MIDDELALDEREN.

sættes da Jerusalem som Verdens Midtpunkt, og yderst mod Øst sættes Paradiset.

Og dog var det langt fra, at Geografiens Omraade indskrænkedes i Middelalderen, omend dens Indhold stadig blev fortyndet og formindsket. Verden til alle Kanter, ja at større Dele af de gamle »tre Verdensdele« egentlig først blev opdagede i disse Tider. Jeg sigter her til Irlændernes og Nordboernes Opdagelser i det nordlige Atlanterhav i den tidlige Middelalder, Arabernes Søfarter i det indiske Hav i 9de og følgende Aarhundreder samt Italienernes og Portugisernes Opdagelser i den senere Middelalder. Der skal her gives en kort Oversigt over disses Resultater, for at man kan se, i hvilket Forhold disse Opdagelser staar til vort Emne.

De romerske Flaader paa Rhinen og ved Britannien i Keiserdømmets første Tider naaede i Nordøst kun til Weser og Elben; derfra lærte de at kjende den jydske Halvø (Chersonesus cimbrica) og østenfor denne de »skandiske« Øer og Skaane (Scadinavia); i Nordvest naaede de Orknøerne, hvorfra de i det fjerne fik et Glimt af Thule (Shetland). Først irske Munke har vovet sig ud paa det aabne Atlanterhav og i det 8de Aarhundrede opdaget Færøerne (c. 735) samt Island (795), maaske ogsaa Norge. Men deres Farter stansede brat ved de normanniske Vikingetog, og deres Plads som Opdagere og Oceanfarere indtoges i det 9de Aarhundrede af Nordmænd. Disse naaede ved 790 over til Øerne nordenfor Skotland, og allerede før 825 havde de opdaget Færøerne, ved Midten af Aarhundredet Island og ved 900 Grønland, som dog først 986 koloniseredes af Erik den røde. Hans Søn Leif Erikssøn var det, som 999 foretog den første Færd paa det aabne Atlanterhav, idet han fra Grønland seilede over til Sudrøerne og derfra naaede Norge. Det følgende Aar (1000) udførte han den samme Bedrift ad den modsatte Vei, idet han fra Nidaros vendte hjem til Grønland; det var paa denne Reise, at han af Storme blev drevet saa langt mod Vest, at han naaede Nordamerikas Fastland og landede paa et Sted, hvor han fandt vilde Druer og vildt Korn. Han bragte Efterretningen om det nye Land, som han kaldte Vinland, hjem til Grønland, og som Følge heraf foretoges fra Grønland to Forsøg paa at beseile og kolonisere Vinland. Det ene Forsøg under Erik røde selv og Thorstein Erikssøn (1001) mislykkedes, da Søfarerne styrede direkte mod Syd og ikke fandt Land; det andet gik det forsaavidt bedre, som Thorfinn Karlsevne naaede til Vinland og grundlagde