lede Vasquez d’Aillon forbi Florida langs de nordlige Kyster, maaske til 37°; hans Forsøg paa at anlægge en Koloni mislykkedes, men ledede dog Opmærksomheden mod disse Egne. Estevam Gomez, som i 1519 havde været med Magallanes, men havde forladt ham paa Veien og var naaet hjem til Spanien, pralede nu med, at han ad en nordlig Vei skulde finde til »Kathai« og fulgte i 1526 det nordlige Fastland nordover, maaske lige til Labrador, men naturligvis med samme Uheld som hans Forgjængere. Hermed ophører de spanske Forsøg, da alle eventyrlystne Spaniere nu var fuldt optagne med at sikre sig de nye Guldlande i sydligere Egne. Derimod træder Frankrige ind i Konkurrense med Spanien. Frants den 1ste sendte i 1524 en Florentiner Giovanni Verezzano ud for at finde den nordige Gjennemgang til »Kathai«. Verezzano seilede fra Florida nordover ialfald til Cape-Breton; han fandt ingen Gjennemgang, men troede dog at have faaet vide, at der bag den nordlige Kystrand var et Hav, og vendte trøstefuld tilbage for at ivre for nye Foretagender i samme Retning. »Verezzano’s Hav« afbildes derfor paa mange Karter fra 16de Aarhundrede (et af de tidligste er Hieronimo Verezzano’s Kart fra 1529) og fylder det meste af, hvad vi nu kalder «Nordamerika«; det blev det Maal, hvorefter i 1534 og 1535 den kjække Bretagner Jean Cartier gik paa sine to Opdagelsesreiser fra Newfoundland af. Han seilede virkelig gjennem Belle-isle-Strædet ind i et aabent Hav og fandt en Havbugt, som efter hans Haab skulde vise sig at være et »Stræde« til Indien; men det blev til en Flodmunding, Lawrence-Floden, og nordenfor og vestenfor aabenbarede sig store Landstrækninger, beboede af krigerske Stammer, som Franskmændene forgjæves segte at underkaste sig. Ved Midten af 16de Aarhundrede var saaledes det nordligste Fastland kjendt til California-Halvøen i Vest og til »Labrador« i Øst; man begyndte strax atter at drømme om et nordligere Stræde (»Strædet Anian«),
