Jordens virkelige Udstrækning i Vest—Øst, var ganske vist den størrste Sømandsdaad, som hidtil havde været udført; men man bør dog kun sammenligne den med Columbus’s 1ste Reise for at minde om, at om Columbus’s Reise var mindre, var den dog dristigere og opnaaede større Resultater: han vovede sig ud i det ukjendte Hav blot paa Grundlag af en uprøvet videnskabelig Theori og var den første til at seile tværs over Oceanet til fremmede Kyster, medens Magallanes kunde støtte sig til en Generations Erfaringer i Havseilads.
Da Magallanes’s Skib kom hjem til Spanien i 1522, havde Problemet om Gjennemgangen til Indien allerede været prøvet ogsaa ad andre Veie og havde ført til overraskende Resultater. Et spansk Skib søgte i 1517 under Ledelse af en Mand, som havde været Lods paa Columbus’s sidste Reise langs Honduras-Kysten, at finde det Folks Hjemstavn, som de her (S. 108) havde truffet; og opdagede derved Yucatan; derefter varede det ikke lang Tid, inden man seilede rundt denne Halvø og landede i Mexico (1518). Haabet om her at finde Gjennemgangen blev vistnok hurtigt skuffet; men i dets Sted opdagede man rige Kulturlande, som snart blev de graadige Spanieres Bytte (Cortez 1519—22). Kort derefter blev den mexikanske Havbugt omseilet, og efter at allerede 1513 Halvøen Florida var opdaget, begyndte de nordøstlige Kyster af den nye Verden at dukke frem; hid vendte sig da Forsøgene paa at finde Gjennemgangen. I 1521 og 1525 sei-
