Asien til Europa (Spanien) var forholdsvis kort, nogle mente endog »faa Dages Reise«; men Oldtidens Søfarere vovede ikke Forsøget, og selve Tanken om Søfart over Oceanet maatte forbyde sig selv med den Tids Skibe og Instrumenter
De græske Forfatteres Viden om Geografi og Astronomi er samlet hos Ptolemæos, der levede i Alexandria i Midten af andet Aarhundrede e. Chr. Hans Astronomi kom gjennem Araberne til den kristne Middelalders Kundskab — den kaldes her sædvanligvis Almagest — og blev benyttet og studeret af forskjellige Filosofer i det 13de Aarhundrede; saaledes blev den græske Astronomig og dermed beslægtede Forhold fremstillet i et populært lid Skrift fra Aar 1410 af Kardinalen Pierre de Ailly (Petrus de Alliaco), Biskop i Cambrai: De imagine mundi. Netop ved denne Tid naaede ogsaa et græsk Haandskrift af Ptolemæos’s Geografi til Italien og blev her oversat paa Latin af Florentineren Jacobus Angelus 1409 og strax meget udbredt i humanistiske Kredse; ogsaa Kardinalen Pierre de Ailly lærte Bogen at kjende og har i et af Aarene 1410—14 gjort et vidtløftigt Uddrag af Geografien og udgivet dette under Titelen Compendium Cosmograpiæ med et selvstændigt Tillæg, hvorri ha sammenligner Ptolemæos med andre Oldtidens Geografer. Begge disse Kardinalens Skrifter med flere andre af halv astronomisk-astrologisk, halv theologisk-kalendarisk Karakter samt fire Arbeider af Theologen Johannes Gerson udkom paa Tryk i en Samling, som hverken har Titel eller Aarstal, men dog sikkert er trykt i Löwen af Bogtrykkeren Johannes de Westphalia i er af Aarene mellem 1473 og 1487; den viteres sædvanlig som Petri de Alliaco Cardinalis Cameracensis tractatus de imagine mundi et varia ejusdem auctories et Johannis Gersonis opuscula. Et Exemplar af denne Samlig kom tidlig i Columbus’s Besiddelse og findes endnu bevaret i det Columbinske Bibliothek i Sevilla[1]; det er fuldt af latinske Randgloser med Columbus’s egen Haand, og man ser, at han har faaet sine fleste geografiske og astronomiske, kanske ogsaa astrologiske Kundskaber fra denne Bog, som saaledes væsentlig har været Mellemleddet mellem ham og de gamle Grækere. Et Exempel herpaa kan med Lethed nævnes. I Afhandlingen De imagine mundi fortæller Ailly (væsentlig efter Roger Bacon 1267), at »den store Aristoteles siger, at der er et kort Hav
- ↑ Et udmærket vel bevaret Exemplar af samme Udgave findes i Christiania Universitetsbibliothek.
