bragte mig til at bede Deres Høiheder, før jeg seilede ud for at opdage Øer og Fastlande, om at overdrage mig personlig at styre i Deres kongelige Navn. Deres Høiheder bevilgede min Bøn, og det var ifølge Privilegium og Bevilgning, givet under kongeligt Segl og Ed, at jeg blev udnævnt til Vicekonge og Admiral og Generalguvernør, og Deres Høiheder trak Grænsen for mit Guvernement 100 Leguas vestenfor Azorerne og Cabo-Verde-Øerne, efter en Linje fra Pol til Pol, og gav mig fuld Magt over alt, hvad jeg kunde opdage hinsides denne Linje, hvilket alt er optegnet i det officielle Dokument.
En anden Sag er endnu vigtigere og kræver stærkest Forandring, men har været urørt til denne Tid. I syv Aar var jeg ved Deres kongelige Hof, hvor enhver, hvem dette Foretagende blev forelagt, behandlede det som latterligt; men nu ansøger alle, lige ned til Skrædderne, om at blive Opdagere. Der er Grund til at tro, at de gjør saadan Reise alene for at plyndre, og at de faa Tilladelse hertil til stor Skade for min Hæder og for selve Foretagendet. Det er ret at give Gud, hvad Guds er, og at hævde for sig det, som tilhører en selv. Dette er retfærdig Tale og udgaar fra Følelse for Ret. De Lande, som her tilhører Deres Høiheder, er større og rigere end alle andre kristne Lande, og dog efterat jeg havde med Guds Vilje underkastet dem under Deres kongelige Herskab, og da jeg holdt paa at bringe Dem en stor og uventet Indtægt og ventede paa Skibe, som skulde føre mig tilfreds til Deres høie Nærvær med Seier og med store Tidender om Guld, blev jeg fengslet og med mine to Brødre lagt i Lænker, mishandlet og bragt ombord paa et Skib uden at kunne kræve Retfærdighed. Hvem kunde tro, at en fattig Fremmed vilde gjøre Oprør mod Deres Høiheder paa et saadant Sted, uden Grund eller Anledning, uden nogen Støtte fra en anden Fyrste, medens han var blandt Deres Vasaller og Undersaatter, og medens hans Sønner var ved det kongelige Hof? Jeg var 28[1] Aar, da jeg kom til Hoffet, og nu har jeg ikke paa mit Hoved et Haar, som ikke er graat; mit Legeme er svagt, og alt det, som var mit eller mine Brødres, er til min store Vanære bleven taget og solgt — ligetil Kappen. Jeg vil tro, at dette ikke er skeet efter kongeligt Bud. Restitution af mine Klæder og mit Gods og Straf over dem, som har gjort mig Uret, vil bringe Berømmelse over Deres
- ↑ Vistnok Skrivefeil for 38, altsaa 1484 eller 85.
