viste den hellige Kvinde Veien dertil, og Keiseren i Kathai har for lang Tid siden forlangt vise Mænd for at undervise ham i Kristi Tro. Hvem vil tilbyde sig selv til dette Værk? Om nogen vilde det, tilbyder jeg mig i Guds Navn at føre ham did, forudsat at Herren tillader mig at vende tilbage til Spanien. De Mænd, som har seilet med mig, har udholdt utrolige Farer og Lidelser, og jeg beder Deres Høiheder at betale dem hurtigt, da de er fattige, og at vise hver af dem Naade efter deres Fortjeneste; jeg kan med Tryghed forsikre, at de efter min Tro er Bærere af de bedste Efterretninger, som nogensinde er førte til Spanien. Skjønt det Guld, som tilhører Kibian, Kaziken af Veragua, og andre Nabohøvdinger, efter hvad vi har hørt, maa være store Masser, anser jeg det ikke for heldigt eller ønskeligt, om Deres Høiheder tager det i Besiddelse ved Rov. Ved god Opførsel vil man undgaa Vanrygte og Bagtalelse, og da vil alt det Guld naa Deres Høiheders Skatkammer uden Tab. I en Maaned vil jeg, om Veiret er godt, kunne udføre denne Reise. Af Mangel paa Skibe kunde jeg ikke stanse min Færd; men i alt, som vedkommer Deres Høiheder, stoler jeg paa min Skaber og haaber, at jeg vil komme mig igjen af min Sygdom. Deres Høiheder vil vistnok mindes, at jeg tænkte paa at bygge Skibe efter en ny Model; men Tidens Korthed tillod ikke Udførelsen; jeg havde forudseet, hvorledes det vilde gaa. Jeg regner Aabningen af Handelen og Herredømmet over de store Guldleier for vigtigere end alt, hvad der er gjort i Indien; dette er ikke et Barn, som kan overlades til en Stifmoder.
Jeg tænker aldrig paa Española, Paria og de andre Lande uden at udgyde Taarer. Jeg troede, at hvad der havde hændt, skulde blive et Exempel for andre; men nu er disse Anlæg sygnende, skjønt ikke døde, og Sygdommen er uhelbredelig eller ialfald langvarig. Lad den, som bragte Sygdommen, nu komme og læge den, om han kjender Lægemidlet og Maaden at anvende det; men at bringe Ulykken, det forstaar enhver. Det var forhen Skik at belønne og forfremme den, som vovede sit Liv; men det er ikke retfærdigt, at den, som har modsat sig et Foretagende, skal nyde Frugten deraf med sine Børn. De, som forlod Indien, idet de flygtede for Arbeidet, og talte ilde derom og om mig, de har siden faaet vende tilbage med offentlig Godkjendelse — saaledes gaar det vel i Veragua: et daarligt Exempel og ikke til Gavn for vort Foretagende eller for Opretholdelse af Retfærdighed. Frygten derfor tilligemed andre begrundede lagttagelser, jeg gjorde,
