at hvad han søgte — og efter sin egen og Samtidens Mening fandt — var ikke en ny Verden, men en ny Veitil den gamle Verden, til det østlige Asien. Oldtidens og Middelalderens Mennesker drømte ikke om nogen ny Verden i Vest; de havde sit Blik vendt mod Morgenrøden, mod Orienten, som al Historie i deres Tanker var gaaet ud fra, og som for hver ny Tidsalder stadig aabenbarede nye Undere. Did stræbte ogsaa Columbus; det var i middelaldersk Aand hans Drøm at naa ikke blot til Indien, men til Syrien og Jerusalem, at føre et nyt Korstog til det hellige Land over Oceanet. Hvad der imidlertid udmerker ham og skiller ham fra Samtidens sædvanlige Mennesker, er, at han i sig har optaget ikke blot Middelalderens Drømme, men ogsaa Oldtidens Viden.
En Idé som den, der ledede Columbus, kan kun tænkkes i det 15de Aarhundrede, da Oldtidens Videnskab var gjendødt til nyt Liv, og Plaen til den første Oeanfart maatte derfor udgaa fra Italien, Renaissancens Hjemland; men Udførelsen maatte ske fra den spanske Halvø, hvis Folk allerede i lang Tid havde øvet sig i Opdagelsesreiser langs Afrikas Kyster. Dette var de ydre Betingelser for Columbus’s Stordaad; men at Forudsætningerne traadte frem ti historisk Handling, skyldtes dog først og sidst Columbus selv, og derfor bliver hans Personlighed og Karakter af den høieste Interesse. Alle hans personlige Forhold ere meget forskjelligt opfattede, ja der findes neppe mange verdenshistoriske Personer, om hvem Efterretningerne er saa usikre som om Columbus. Om hans Herkomst, hans Fødselstid og Fødested, hans Ungdom og tidligere Udvikling, has Reiser før Opdagelsen, hans Forhandlinger med fremmede Fyrster om Udrustningen, hans første Landingsplads i den »nye Verden« osv., om alt dette har der været ført litterære Feider, og de ere endnu ikke afsluttede. Sagen er, at Columbus indtil 1492 var en ubekjendt Eventyrer, og hvad han udrettede paa sine verdenshistoriske Søreiser, blev i den første Tid lidet bekjendt udenfor Spanien; da Opdagelsen ikke strax førte til store Resultater, blev han snart glemt, og da det følgende Slægtled endelig kom til at opleve følgerige Opdagelser, blev Columbus stillet i Skygge af sine mere glimrende Efterfølgere. Columbus havde i sit Liv kun ét Lyspunkt, nemlig da han kom hjem fra sin første Oceanfart; hans senere Liv var kun Skuffelser og Sorger, og han døde som en brudt Mad; da hans yngste Søn Fernando Colon mange Aar senere forfattede sin Faders Biografi, var Traditionen allerede halvt uddød, og Biografien blev opblandet med mange usikre