Bristol foretog Cabotto — eller »Cabot« efter engelsk Udtale — en Seilads vest over Atlanterhavet, hvor han virkelig opdagede Øer og Fastlande i Omegnen af det senere »Newfoundland« med dets rige Fiskerier 1497. Ogsaa Portugiserne forsøgte sig snart efter i de samme Farvand, og allerede 1500—1501 lykkedes det Gaspar Cortereal at naa baade Newfoundland og Grønlands Sydspids og at hævde disse Opdagelser for Portugal, idet de antoges at ligge østenfor Demarkationslinjen. Newfoundland eller »Baccalaos« blev snart efter (ialfald fra 1504)besøgte af europæiske Fiskere, navnlig Biscayere og Bretonere, som gav «Cap Breton« dets Navn; det varede imidlertid længe, inden man udfandt disse Landes Sammenhæng med de sydligere Opdagelser. Men vigtigst og af verdenshistorisk Betydning blev det, at Portugiserne nu endelig 1497 af de spanske Opdagelser blev drevne til at udruste den Flaade, som under Vasco de Gama skulde i det portugisiske Farvand naa søndenom Afrika og efter de Oplysninger, som tidligere var samlede i Østen, seile lige til det virkelige Indien og der aabne en Sjøforbindelse, som i Samtidens Øine ganske fordunklede Columbus’s mislykkede Kolonianlæg paa Española. Det fortjener at noteres, at denne Gang brød Portugiserne ganske med sine tidligere Methoder, idet de første Gang seilede direkte over Havet uden at følge Rysterne; fra Cabo-Verde-Øerne satte nemlig Vasco de Gama med sine Skibe lige ud i det aabne Hav mod Syd og søgte først til Land i Sydafrika ved 32° sydlig Bredde (se Kartet S. 18), og en lignende Havseilads foretog han siden i det indiske Hav.
Ogsaa i Spanien selv havde Columbus faaet Rivaler, idet Regjeringen allerede i 1495 havde tilladt Privatmænd at udruste Skibe paa den »indiske« Fart, og det var ialfald med Regjeringens Samtykke, at Vincente Pinzon m. fl. Vaaren 1497 seilede med tre Skibe til »Indien«. Hvis man tør tro den Beretning, som hans Ledsager Amerigo Vespucci har efterladt om sin første Reise, har de i 1497—98 foretaget en Opdagelsesreise langs Central-amerikas og den mexikanske Golfs Kyster, opdaget Florida og maaske Kyster endnu længer nord, og isaafald udfundet, at Cuba
var skilt fra Fastlandet.[1] Saaledes blev i disse Aar med én Gang de store Have aabnede til alle Sider, og Englændere, Portugisere og Spaniere vovede at følge Columbus’s Mønster.
- ↑ Denne Opdagelsesreise har man i nyere Tider ganske betvivlet, da den kun støttedes til Amerigo’s Beretning om hans første Reise; men den har dog nylig faaet en Stadfæstelse ved Opdagelsen af Cantinos Kort, hvor Florida er kartlagt (se nedenfor).