Side:Claus Pavels - Autobiographi.djvu/20

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
16


maaſkee ogſaa til at hun ønſkede en kraftfuld Mand til Huſets Herre. Dog, hvilke end hendes Bevæggrunde have været: Held mig og hende, at hun fulgte dem! Hendes Liv havde hidtil, iſær i de ſidſte 11 Aar, ikke været rigt paa Glæde, men for hvert Ungdomstab og Savn har hun nu i næſten 32 Aar fundet riig Erſtatning. Ogſaa jeg ſkal ſtedſe velſigne det Øieblik, da denne Hædersmand blev min Fader. Havde jeg været hans egen Søn, aldrig kunde han behandlet mig med ſtørre Kjærlighed og Retſkaffenhed. Viſtnok manglede vel ogſaa han Erfaring og Grundſætninger til at opdrage Drenge: med min phyſiſke Opdragelſe gik det altſaa ſin ſædvanlige ſkjæve Gang, hvilket man hos en Krigsmand maatte undres over; derimod arbeidede han troligen med min Moder paa at fuldende min moralſke Opdragelſe, og unægtelig vandt jeg derved, at jeg ſtrax kom i et fortroligere Forhold til ham og min Moder, da han, mere erſaren og mindre tolerant end hun, gjennemſkuede Heidrich ved førſte Øiekaſt og ſøgte at drage mig efterhaanden ud af det altfor fortrolige Forhold, hvori jeg ſtod til ham. Ogſaa mine udvortes Sæder ſøgte han at afſlibe, men med liden Fremgang. Deels fandt han i mig en meget indolent og ulærvillig Diſcipel, der ikke havde Lyſt til at lære det ringeſte udenfor det litteraire Fag, deels var der ſaa ſaare liden Leilighed der i Egnen til at gjøre praktiſk Anvendelſe af den Theorie, han meddeelte mig. Desuden foregaaet nok en ſaadan Forandring lettere paa et nyt Opholdsſted og i en fremmed Omgangskreds end der, hvor man er vant til at ſees og taales, ja yndes med alle ſine gamle Unoder, og hvor Vedkommende ikke vente ſtort mere af os, end de nu i en Række af Aar har ſeet os præſtere.



Tiden gik nu eensformig indtil Sommeren 1781, da to Følelſer yttrede ſig førſte Gang i min Barm: Venſkab og Kjærlighed. Kjærlighed? altſaa en lafontainiſk Barneforlibelſe!