ling med 40 skibe og om natten at gaa over fjorden, efterlatende otte baater ved Hvaløerne under løitnant Klincks befaling. Klokken 5 om morgenen den 27de satte den svenske flaate sig i bevægelse, nærmet sig øerne fra siden, landsatte tropper og gav den lille norske styrke bare 10 minutter til at trække sig tilbake under batteriet Slevig, som den naadde uten tap; 10 minutter senere vilde den være blit omringet. —
Den 29de om kvelden blev forposterne kastet tilbake ved Berby i
Enningdalen. —
Den 30te blev de trængt tilbake til Iddesletten. —
Den 31te blev Iddesletten rømmet av kaptein Spørck, som synes
at ha trukket sig for tidlig tilbake. —
AugustDen 1ste august tok fienden stillingen ved Veden i Tistedalen, hvorfra kaptein Spørck igjen trak sig tilbake; major Butenschøn forlot Svinesund med jægerkorpset. General Staffeldt lot det ta stilling mellem Hiermølle og Ingedal; men han angrep ikke de svenske forposter ved Westgaard. Utilfreds med dette sendte jeg Kaltenborn for at hjælpe jægerkorpset. — Oberst Hegermann fik befaling til at rykke frem med sin brigade over Høland, og general Staffeldt fik gjentagne ganger befaling til at rykke frem sammen med Stabell for at drive fienden tilbake. Den 3dje august vil jeg dra til Onstadsund for at ta befalingen over de samlede tropper. General Arenfeldt skal beholde befalingen over reservebrigaden paa kysten ved Moss. —
Endnu imorgen vil jeg samle statsraadet og føre til protokols
kundgjørelsen av min sidste vilje, for det tilfælde at skjæbnen vil la
mig falde i fiendens hænder, eller at Guds vilje kalder mig bort fra
denne verden. Jeg erklærte da for ugyldig enhver indrømmelse,
tronfrasigelse og erklæring etc. som jeg kunde bli tvunget til, hvis jeg faldt i
fiendens hænder. — Ingen erklæring skulde være gyldig, saalænge ikke
en lovlig riksforsamling var gaat ind paa den. Regjeringen skulde da
føres i mit navn av statsraadet. Hvis jeg døde, stolte jeg paa, at
nationen vilde vise min søn samme troskap som mig; regjeringen
skulde da bli ført i hans navn, og statsraadet skulde ha ret til at
tilkalde nye medlemmer, regjere og ændre stedet for sine møter. —
