Der er kommet et skib fra Leith til Tananger med korn og poteter;
det melder, at Anker kom til Leith den 12te mars —
Brev fra Danmark lar ingen være i tvil om den gode vilje til at hjælpe os som besjæler vore fordums landsmænd. — Selv kongen vil os saa vel som mulig —
25Idag vendte jeg tilbake fra Drammen; veien var avskylig paa
grund av tøveiret, og slædeføret er gaat sin vei.—
26Grev Schmettau har skrevet et noksaa skarpt svar til feltmarskalk
Essen, og han gjentar her, at det slet ikke er partiaand eller rænker
som motsætter sig Norges forening med Sverige, men at det er
folkeviljen som har git sig utslag, og som gir sig utslag. Han gjendriver
den anklage mot mig at jeg puster til oprør, naar jeg paa ingen maate
erkjender den svenske konge for lovlig konge over et uavhængig folk.
Han stiller forslag om at samarbeide med ham for at hindre
de ulykker som synes at true Nordens folk, og sier ham at han kan
gjøre det med ære uten at prøve paa at faa ham til at svigte sine
borgerpligter. Dette brev blev først sendt den 29de —
Den 27 til 30 skedde der intet merkelig.
30Da jeg vaagnet, fik jeg høre, at svenskerne alt var trængt ind til
Krogfoss, og at Hegermanns brigade har grepet til vaaben. Denne tidende
syntes mig saa usandsynlig at jeg ikke et øieblik trodde paa den, og
ganske rigtig: efter nogen timers forløp fik vi vite at alt var blind
alarm — men det maa dog undersøkes, forat vi kan faa vite hvorfra
det skriver sig —
Tallet paa de svenske grænsetropper er blit øket, og bønderne er blit rædde —
Feltmarskalk Essen har igjen sendt os nyheter med hensyn til de forbundnes meninger likeoverfor Sverige. Ifølge disse nyheter ser det ut til, at keiseren av Rusland og lord Castlereagh fra første stund har trodd, at kongen av Danmark spiller under dække med os, og at de derfor har negtet og tilraadet at negte at undertegne fredstraktaten med Danmark; keiseren taler om at erobre Norge og lord
