Febr. 24 men hvorledes skal de faa et lykkelig utfald, naar alle Europas stormagter har sikret Sverige besiddelsen av Norge? Jeg skjønner nok, at nordmændene vil ha det slik; men prinsen av Danmark har saa meget andet at ta hensyn til. For det første faar i saa fald Danmark slet ikke Pommern, og Gud vet hvad der blir dette rikes skjæbne. — Man skulde altsaa tro, at det er et avtalt spil mellem kongen og prinsen; men jeg er overbevist om det motsatte. Man kjender kongens karakter, og efter fredsslutningen har han lojalt gjort sit bedste for at opfylde fredsoverenskomsten; jeg har en avskrift av alle de brev og befalinger som han har skrevet til prinsen.“ — Han roste meget Sveriges kronprins, og han trodde ikke at han vilde motta Frankrikes krone, hvis den blev budt ham. — Sveriges krone er sikrere. Prins Oscar er en vakker gut, og han taler godt svensk; men han har slet ikke sin fars geni. — De svenske tropper hadde i denne krig tapt bare 1500 mand av 18,000; i Pommern stod 12,000. Han indrømmet, at en krig mellem Sveriges og Norges folk ikke vilde føre til noget; „men vi har dog," sa han, „idetmindste skilt Norge fra Danmark". „Saa la det bli med det", sa Haxthausen, og la et forbund sikre et godt naboskap mellem de skandinaviske folk"; til dette trak han bare paa skuldrene. —
Da talen faldt paa avdøde prins Kristian August, paastod oberst Skjöldebrand, at hvis han hadde levet, vilde Norge nu ha været forenet med Sverige.
De svenske utsendinger drog sin vei kl. ½9 om kvelden, fulgt av kammerjunker Mansbach, som skulde ordne med reisen og ta sig av dem, slik som Kaas gjorde da de kom.—
25Idag saa jeg en dag bryte frem som er endnu merkeligere end
de foregaaende: den bededag som er befalet over hele landet, da folket
vil sverge at forsvare og hævde sin uavhængighet. — Kl. 11 var
soldaterne opstillet i rækker, og jeg red til Vor Frelsers kirke, som var
fyldt til trængsel. Gudstjenesten blev aapnet med en salme og den
almindelige messe, og derefter blev der sunget sange av Schultz’
og Thaarups herlige lovsang til orgel. Biskop Bech stiger op paa
prækestolen og holdt en tale; derefter læste han op de offentlige
aktstykker og meddeler den store forandring som hadde fundet sted, nemlig
