Dagboksoptegnelser og brev
9
ten havde B. misforstaaet, overdrevet eller havde han ikke, da vilde De neppe have brugt ham til Organ, og han havde da i sin Iver for at tjene mig misbrugt Deres Fortrolighed. Jeg var derfor ikke sikker paa at han viste Dem mit Svar, og hvor kunde jeg være sand naar jeg ikke umiddelbar kjendte Deres Tanker? Dette Brev! De vil forundre Dem over et saadant Konstværk. O ja jeg er dreven, jeg har havt langvarig Øvelse. Men jeg er kjed af at sige Usandheder, træt af Forstillelse og Udflugter hvormed jeg har ført dem man troede eller som troede sig mine Fortrolige, bag Lyset, jeg eier ingen saadan. Det er ret sørgeligt at de Love Verden foreskriver, harmonere saa slet med vor egen Samvittigheds, man har kun Valget enten man vil leve i Fred med sig selv eller Andre. Dette følte jeg dybt da jeg havde skrevet mit Brev, en streng klog Verdensdame vilde have rost det, men jeg oprørtes naar jeg tænkte paa mine gjentagne Fornærmelser mod Sandheden. Men jeg vil gjøre den hoie Gudinde Afbigt, jeg vil ogsaa staae «klar» for Dem, et eneste Lynglimt er tilstrækkeligt førend Alt gjemmer sig i sit gamle Mørke. Deres Brev kom - det var fra Dem. Selv det Bittre i enkelte Udtryk tiltalede mig saa bekjendt, jeg kunde høre Dem tale. Men jeg besluttede at dette ikke skulde overvælde eller forvirre mig, De har kaldt Dem min Ven og det vil jeg holde mig til, man tør have Fortrolighed til en saadan. Dog, jeg vil at De skal sætte det Værd paa den som den fortjener, og da nødes jeg til at forudskikke en Indledning, der skal blive meget kort for ikke at trætte Dem, og De maae være overbærende om jeg ikke veed at udtrykke mig saa tydelig og rigtig som jeg ønskede, De forstaaer mig nok. Ja der var rigtignok en Tid da det forekom mig at Tanken om Muligheden af en Forklaring til Dem, som den jeg nu vover, maatte være Vanvid. De fleeste unge Piger, troer jeg, begynde deres saakaldte Indtrædelse i Verden aldeles harmløse og ere lykkelige ved at lade sig blindt føre af Tilfældet. Ikke saa jeg, fra det Øieblikk jeg kom til nogen Bevidsthed, begyndte jeg at gruble over det Uretfær-
