Side:Camilla Collett i utvalg.pdf/14

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest

8

Camilla Collett

Ak Gud velsigne den Franske Uvidenhed - men vi kave den Fornøielse at kjende deres Historie - «Heloise og Abailard!» Der maae jeg hen. Der kom en ganske anden Aand over mig, Jeg steg rask over Indhegningen og klatrede op til den kolossale Sarkophag hvor deres Billede laae udhugne i Steen. Jeg stod ved Heloises Side.


Den Tanke gjennemfoer mig at han vilde staae engang saaledes som jeg - ikke saaledes! nei - men han vilde staae her, ja, jeg var saa vis, saa vis paa det — og da skulde han hore en Stemme hvidske, en bekjendt Stemme. Jeg tog en Naal og ridsede mit Navn paa Heloises kolde Bryst. Det var min eneste, min første og sidste Kjerlighedserklæring, tænkte jeg. Men det er tusende med det Navn C.! - og dog vil han kunne høre paa Stemmen hvilken C. det er, Jeg var saa vis paa at han vilde staae engang paa Trinet ved Heloises Side. Det var virkelig en original Kjerlighedserklæring!


BREV TIL WELHAVEN 1835.

Eidsvold 26de April 1835.

«I det Øieblik jeg vil begynde at skrive, er jeg igjen bleven ganske modløs, men det Ønske at retfærdiggjøre mig for Dem opveier enhver Tvivl, jeg vil og kan ikke staae i et saa falskt Lys for Dem, Troe mig, jeg har følt de Bebreidelser De gjør mig, ere fortjente. De siger: «Jeg maatte udsætte mig for at blive latterlig, naar jeg vilde være ærlig» Det kunde De aldrig, men det kunde jeg let, og derfor var jeg ikke ærlig. Men sæt Dem i mit Sted. De har Ret, saadanne Ord har en anden Vægt i Deres Mund, men de tabte dog deres Værd gjennem en Andens; jeg kjendte ikke Stemmen igjen, der altid, seiv i Drømme har forekommet mig næsten fiendtlig, Jeg tænkte mig 2de Muligheder, en-