VESTERHAVS-FÆRDEN.
Tilbake til nationalforskeren. Da Munch hadde faat sit kartarbeide, lovene og sine grammatiske avhandlinger samt sit første skandinaviske felttog fra haanden, drog han høsten 1849 paa en stor studiereise for at undersøke de gamle norske kolonier paa de Skotske Øer, samt Storbritanniens haandskriftsamlingen Vi har nævnt hans fund av den latinske Norgeskrønike, et skrift fra Sverres tid. 1 Britisk Museum skrev han av Mans og Suderøernes konge-krønike, som han utgav med en lærd indledning m. m. i 1860.
Av de brever hjem som datteren har meddelt i hans «Levnet», merkes det hvor det frydet ham at træffe sammen med og møte forstaaelse hos skotske og engelske fagbrødre. En plan om at skulle utgi Orkneyinga saga for den lærde Bannatyne Club blev der ikke noget av. Men det var med rikt utbytte for sin forskning han i februar 1850 vendte tilbake og tok fat paa sit lærde forfatterskap igjen.
MASSEPRODUKTION.
Det er i denne tid Munchs avhandlinger trykkes i Rafns «Antiquités russes». Desuten er han stadig paafærde baade i «Annalerne» (bl. a. «Om Kilderne til Sveriges Historie i den førkristelige Tid»), likesom i Langes tidsskrift og i «Morgenbladet».
Fra 1851 begyndte den unge literat Paul Botten Hansen sit udmerkede «Illustreret Nyhedsblad», hvor Munch blev en kjær og flittig bidragsyder. I første aargang skrev han en række stykker om Trondhjems domkirke, som han et par aar i forveien hadde trykt i det folkelige maanedsskrift «Almenlæsning», som han selv utgav. Desuten leverte han aarligaars populære bidrag til «Norsk
