I den rastløshet hvormed hans forfatterskap foregik, formaadde ingen hindringer at virke forstyrrende. .Midt i sin families skjød, under huslivets mangehaande smaa distraktioner kunde han arbeide like raskt og like let. Han kunde sitte oppe saa længe det skulde være, og han kunde, om han engang faldt i søvn, til enhver tid paa natten igjen ta arbeidet fat.» I en skildring fru Marie Colban kort efter Munchs død meddelte i Botten-Hansens «Nyhedsblad», heter det om Munchs arbeidskraft og arbeidsiver; «Aldrig saa jeg ham træt, aldrig nedstemt, og naar han saa kom hjem (fra Vatikanets arkiv), maatte alle barnene være i stuen, hvor han skrev sit storverk («Det norske Folks Historie»), og tale maatte de gjerne alle; naar han saa og hørte dem, gik det aller glattest. Men hadde en et erende ute, var han straks færdig til at følge, eller skulde noget hentes paa den anden side Tiberen, saa var han parat. Men derfor vokste verket like fuldt. Natten var jo lang, og at sove mere end et par timer var dovenskap. Bordet stod om vinteren saa at han kunde lange tynde kjepper hen i kaminen, hvor ilden altid knitret lystig; vilde den ikke brænde, pustet han blot litt til med sine mægtige lunger.»
Hukommelse, fænomenal hukommelse — kombinationsevne, fantasibaaren skarpsindig kombinationsevne — arbeidskraft, uopslitetig og uforstyrrelig arbeidskraft — genialitet, muntert sprudlende genialitet. Selv denne lykkelige forbindelse av lykkelige egenskaper vilde ikke været tilstrækkelig til at forlene deres indehaver med den selvsagte høvdingerang indenfor hin skare av fremragende unge granskere, om ikke ogsaa undergrunden for utnyttelsen av disse evner til fremme av den fælles opgave hadde været en begeistret hengivelse i selve
