Munch vilde selv reise; han kjendte sig jo som mester i at hitte ukjendt kildestof; og ingen kunde maale sig med ham i energisk og rask utnyttelse av gamle haandskrifter. Resolut sendte han et andragende ind til Stortinget om et klækkeligt reisebidrag, mindst 12000 kroner i to aar. Den 21. september 1857 bevilget Tinget ham det ansøkte enstemmig. Saa almen var agtelsen for den store nationalforsker.
Vinteren og vaaren tilbragtes med et vældigt flidsarbeide i Kjøbenhavn. Om dagen ihærdigt arkivstudium, resten av døgnet gik med til at forfatte teksten til «Trondhjems Domkirke» samt Norgeshistorien i den indviklede periode omkring 1300, da 30 aars krigen mot Danmark var hovedlinjen i de norske kongers politik. — Om sommeren besøkte Munch sin ven og mester Jacob Grimm i Berlin, hvor han kunde optræde som den anerkjendte berømthet; hans unge lærling Sophus Bugge som just opholdt sig der for at studere, har med stolthet berettet om den statelige figur nordmanden Munch gjorde i den lærde verden. — I Wien fandt han anledning til at stifte bekjendtskaper i den høieste katolske societet, saa han utpaa høsten 1858 kunde møte frem i Vatikanet med anbefaling fra en av de øverste kardinaler, fyrsterkebiskopen i Habsburgernes residens.
Det er noksom bekjendt hvorledes Munch blev boende med sin familie i Rom i halvtredje aar; Stortinget bevilget ham et nyt endda rikeligere stipendium i 1859, saa han kunde regne med 800 kr. maaneden at leve for. Dette Roma-ophold har dels Munch selv skildret i sidste bind av sit «Maanedsskrift» samt efter hjemkomsten i sit og fætteren Andr. Munchs maanedsblad «For Hjemmet»; dels har en række andre samtidige Romafarere
