med en lydelig Gjesp forkynder, at Dagens velsignelsesrige Samliv er tilende.
Men selv den skarpeste Husmor, som anskuer Livet gjennem den største Økonomis allermindste Naaleøie, maa erkjende, at hernede i Troperne, blandt Negrene, er Tjenere, en absolut Nødvendighed. Vi maa have Folk til at klare vort Kjøkken, til at stoppe, lappe, vaske, stryge vort Tøi, og holde det rent og i Orden, — til at besørge Husrengjøringen, og det hver Dag, lufte Sengklæder, varte op ved Bordet og gjøre alle de utallige Ting, som en hvid Mand ikke kan beskjæftige sig med uden at tabe al Anseelse blandt de Sorte. Jeg taler — det er vel overflødigt at tilføie — kun om mandlige Tjenere!
En god Tjener eller Boy, som han overalt benævnes, er hernede en kostelig Ting. Han er allestedsnærværende, han kjender sin Herre Luner — ved,hvordan han skal opvartes, — naar han skal have sin Morgenkaffe, — hvordan Sengen skal stelles, — hvordan hans Tøi skal stives, hvor de læste og hvor de ulæste Aviser skal ligge, en meget vigtig Kundskab, naar man hver tredie Uge faar 100 Aviser med Posten, han „rødder“ aldrig, uden at hver TIng forbliver nøiagtig
