paa sin Plads, og han forstaar at pakke Kufferterne saaledes, at alting ligger øverst. Paa Reiser er han den uundværlige Ven; han løber i Forveien og gjør op Ild, sætter paa Kaffen, slaar op Teltet, skaffer Mad og gjør alt istand til sin Herres Ankomst til Leirpladsen. Og er man syg — naar Feberen raser og den store Mathed kommer over en, naar Sveden siler og man ikke kan røre et Lem, og man ligger der saa inderlig forladt og ubehjælpelig midt inde i de uhyre Skove, — saa finder han frem Medicinkassen, han kjender Medikamenterne, han bringer varm The, han ordener med Sengklæderne, han steller og værner om en som en kjærlig Mor.
Saadan er den gode, den oplærte Neger-Boy, men har er ikke let at finde. Derimod gives der et Utal af dovne, ondskabsfulde Knefte, som trænger sig ind paa den ukyndige Nykommer og krydrer Livets daglige Ensformighed med tusinde smaa Plager. De renser Tallerkenerne ved at dreie dem rundt i sit krusede Uldhode, de sætter Tandbørste i Neglebørsten og pudser Støvlerne med Haarbørsten; de drikker af Tandvandet og sørger meget snart for, at Servicet er ødelagt og de forskjelligste Effekter er forsvundne.
