ligheden er lige stor; men den gaar ligesaalidt her som andetsteds Haand i Haand med Blufærdigheden. Forfængeligheden viser sig i den mest kunstfærdige Haarpynt og i den merkværdigste Tatovering. Blufærdigheden viser sig omtrent ikke. Den er mindst usynlig hos Mændene; man skal gaa til meget fjerne Afkroge for at finde Mændene helt uden Bedækning; — de har næsten altid et nødtørftigt Figenblad af Tøi eller Bark. Derimod er det meget almindeligt saavel langs Floden som inde i Landet, at Kvinderne haar helt nøgne; ja, forresten ikke aldeles; de har som oftest en tynd Traad eller Perlesnor rundt Hofterne og Messingringe om Ankler og Haandled. Langt oppe ved Aruwimifloden har Kvinderne en egen Dragt; den bestaar af en hjerteformet Plade, lavet af forskjelligfarvede, tørrede Planter; dette Hjerte binder de med en Snor — paa sin Bag. De har altsaa en Slags Blufærdighed, men den er jo noget bagvendt.
Al denne Nøgenhed er imidlertid saare naturlig; — der er endnu ikke nogen, som har gjort dem opmerksomme paa den.
Her, hvor altsaa Folk ikke ved Kunster kan skjule sine Skrøbeligheder, vil jo enhver
