dem? Holder de sig ogsaa kun til „de tilladelige Midler“? Jeg maa svare med et Spørgsmaal: Vilde det ikke være besynderligt, om Statens Tjenestemænd skulde i indbildt Interesse for Staten handle stik mod dennes Love og Instruktioner og udsætte sig selv for Straf og Revokation? Til egen Fordel kunde det nemlig ikke være, at de saaledes lagde Planker til sin egen Kiste; thi de har hverken Procenter eller Provision. Er det noget fornuftig Menneske, som kan tro, at Folk i Almindelighed vil optræde mod sin Principals strenge Ordre i den eneste hensigt at skaffe Principalen en øieblikkelig Indtægt og med den sikre Følge, at man derved kun opnaar sin Afsked?
Det er derfor noget, som siger sig selv, at det er en extraordinær og stedse mere sjelden Foreteelse, at Statens Folk gjør sig skyldig i Handlinger, der kan karakteriseres som Brutalitet eller Grusomhed overfor de Indfødte.
Bevares vel, — det er let forstaaeligt, at Negrenes Dovenskab, deres Løgne og Udflugter kan irritere en Mand til Raseri, og at der somme Tider kan vanke en god og høist velfortjent Dragt Prygl; men falde an med skarpe Vaaben! Eller anden Ondskab!
