ind i de uciviliserede Folkeslags Lande og paatvinge de Indfødte sin Vilje, thi den Side har ingen praktisk Interesse.
Da først Kongofloden var opdaget og man vidste, at Afrikas Indre var tilgjængeligt, saa var det jo kun Tale om, hvilken europæisk Nation her skulde komme først, og det, som interesser os, er det Spørgsmaal, hvorvidt Belgierne har magtet sin Opgave, og om de har varetaget de Indfødtes Tarv ligesaagodt, som andre koloniserende Nationer kunde have gjort det. Det skal jeg for min Del svare paa, naar jeg har lagt det nødvendige Materiale tilrette, saaledes som jeg anskuer det.
Statens Bud om Arbeide har som sagt vakt megen Modstand; det har været nødvendigt at sætte haardt mod haardt. Det er jo klart, at hvis Staten giver sit Bud idag og tilbagekalder det imorgen, hvis det ikke godvillig efterkommes, — hvis den optræder vigende og vaklende overfor disse 20 Millioner vilde Medmennesker, saa er er det med engang slut paa dens Autoritet, og der vil indtræde det fuldstændigste Anarki. Staten maa tænke vel, før den befaler, og den maa give et klart
