Negre kjender naturligvis Selvopholdelsesdriften; den har meget for sig, kun maa den ikke overdrives. Men Arbeidsdriften — nei den er aldeles ukjendt i vore Trakter! Og tror I kanskje, at de Hvide, hvis de havde alt det, som vi har, vilde arbeide mere, end vi gjør? Eller tror I, at de Hvide, hvis de hjemme hos sig havde Klæder, Sko, Mad og Drikke, Hus og Hjem, Ægtefælle, Børn, Mark, Fæ og alt det, som godt er, og intet ondt, — at de da vilde komme herned til vort Land for at lægge sine hvide Ben og sine stinkende Kroppe tilhvile paa vore gamle Gravhauge?
Desuden — og det er det vigtigste: Dette Bud strider mod vor Selvbestemmelsesret og med vore gamle, fra længst forsvundne Tider nedarvede Skikke og Sædvaner. Vore Kvinder skal arbeide — for os; thi vi kjøber vore Kvinder. Vi betaler deres Forældre eller Slegtninge, og vi betaler ofte to og tre Gange, thi de træske Kvinder rømmer ofte tilbage til sine griske Forældre, som saa hver Gang forlanger fornyet Betaling. Og sa er det jo klart, at vore Koner skal arbeide. Hos de Hvide er det ganske anderledes; der skal det mangesteds være Kvinderne, som kjøber
