Side:Breve fra Kongo.djvu/52

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest


iøvrigt at være uafhængig og selvstyret, og de indbyrdes Kampe fortsattes som før. — —

*

Og Livet gik sin daglige Gang; men saa hændte det af og til, at der kom Fremmede, fra ukjendte Steder, og bræd ind i deres Hytter, dræbte de Gamle, og tog med sig al Ungdom; man kunde ikke engang faa hevnet sig; thi ingen vidste, hvor disse Mænd hørte hjemme. Da blev der Sorg og Uro i Villagen og Thingmøderne tabte sin Charme.

Men der hændte det, som værre var; — brune Mænd i lange hvide Klæder kom fra Østen med Krigere og Vaaben og faldt over Villagen; de dræbte de talende Mænd og røvede de arbeidende Kvinder og Slaver og hele den frodige Yngel, og brændte det ganske Fædreland; — da var det Slut med Dansen i de maanelyse Nætter!

Saa en Dag kom der som et Sus gjennem Skovene et Rygte om, at en hvid, en farveløs Mand var set paa den store Flod; da blev der meget og ophidset Snak paa Thinget. men saa hørte man ikke mere til ham; det havde vist kun været et Spøgelse, et stygt Mareridt,