Det man kjendte til selve Veien, var heller ikke opmuntrende.
Man vidste, at Floden var farbar et Stykke opover fra Banana; men at det saa var forløbig slut med Vandveien; thi saa stødte man paa den Bjergkjæde, som under Navn af Krystalbjergene strækker sig langs Central-Afrikas Vestkyst fra Syd til Nord, parallelt med Havet. Man vidste, at dette Høidedrag hævede sig paa sine Steder til 2700 Fod; at det var spaltet af talrige Elve og Bækkefar i Bakker og Skraaninger, som samtlige laa tversover Veiretningen; at det var mangesteds opfyldt af Myrer og Moradser, og at Egnen var gold og øde; thi det var jo netop i disse Trakter, Menneskejægerne fra Kysten havde søgt sine Ofre.
Gjennem denne Bjergkjæde har Kongofloden i sin Tid brudt sig frem og kløvet det i to; og i Kløften løber nu Floden i massive Fald i en Strækning af ca. 360 Km., vild og rasende og utilgjængelig for Menneskenes Børn.
Man vidste, at over disse Elve og Bække, disse Høider og Myrer og Moradser maatte man gaa paa sin Fod. — 400 Kilometer uden Skygge og uden Boliger; og at alle Føde-
