vel fornøiet med den Karrière, de har gjort, og den Behandling, de er blevet tildel. Klimatets Herjinger behøver de ikke klage over; det gamle Vikingeblod rinder endnu rødt gjennem deres Aarer; en Del af dem har været her i 7—9 Aar og befinder sig alle vel.
Det kan jo ogsaa gjerne ved samme Leilighed nævnes, at vore Landsmænd her nyder megen Anseelse, og at de overalt roses for sin Ro og Takt, sin Dygtighed, Loyalitet og — robuste Natur.
Ja, ja, Seigneur, dette er godt og vel i alle Maader, men vi synes at have hørt ymte noget om et sørgeligt Vanstyre og Grusomheder mod de Indfødte; der skriges jo saa høit over det i England? Nu — dette med Negrenes Behandlig og Styresættet skal jeg senere skrive udførlig om; jeg skal fortælle, hvad jeg selv ser, hører, erfarer og ved, uden at blande mig ind i den belgisk-engelske Polemik, som faar udkjæmpes paa begge Sider af Kanalen. Men saameget vil jeg dog strax nævne, at Engelskmændene har ikke været synderlig heldige med sine Angreb.
