vi for fuld Slør som gjennem hvid Uld Time efter Time langs Fjeldsider, ned Elvedrag, op Skrænter og ned Styrtninger til vort ovennævnte Maal i Foldalen. Herligt, friskt, nyt og morsomt! Rypesækkene blæstes fuld af Sne, men Jensens Vindtrøier var tætte og varme, og vi fik en fortræffelig Modtagelse hos Dorotheus Moen Øver-Nordigard-Statsboøyen. Hele Aftenen og Natten raste Stormen.
Onsdag — Slagets Dag — oprandt. Vi skulde gaa gjennem Døraadalen, under Rondeslottet, over Rondevandet, langs Foden af Ildmandshø og nedover til Mysusæter.
Vi stod op 6 og afventede Begivenhedernes Gang. Luften var lettere og med varme Solgløt iblandt, Stormen ligesom gav sig, og den trak sig østlig, saa vi vilde faa den i Ryggen. Barometret stod stille, ja havde opadgaaende Tendens. Desuden — det stor jo fornylig i „Aftenposten“, at Snestorme paa denne Aarstid gaar pludselig som de kommer, er korte og behagelige — April, snart Taarer, snart Smil, og det stod i Almanaken, at Skjærtorsdag var det Fuldmaane. Vi vidste ikke da, at Sol og Vind var „Fiendens“ Leietropper,
