Side:Breve fra Kongo.djvu/169

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

vi for fuld Slør som gjennem hvid Uld Time efter Time langs Fjeldsider, ned Elvedrag, op Skrænter og ned Styrtninger til vort ovennævnte Maal i Foldalen. Herligt, friskt, nyt og morsomt! Rypesækkene blæstes fuld af Sne, men Jensens Vindtrøier var tætte og varme, og vi fik en fortræffelig Modtagelse hos Dorotheus Moen Øver-Nordigard-Statsboøyen. Hele Aftenen og Natten raste Stormen.

*

Onsdag — Slagets Dag — oprandt. Vi skulde gaa gjennem Døraadalen, under Rondeslottet, over Rondevandet, langs Foden af Ildmandshø og nedover til Mysusæter.

Vi stod op 6 og afventede Begivenhedernes Gang. Luften var lettere og med varme Solgløt iblandt, Stormen ligesom gav sig, og den trak sig østlig, saa vi vilde faa den i Ryggen. Barometret stod stille, ja havde opadgaaende Tendens. Desuden — det stor jo fornylig i „Aftenposten“, at Snestorme paa denne Aarstid gaar pludselig som de kommer, er korte og behagelige — April, snart Taarer, snart Smil, og det stod i Almanaken, at Skjærtorsdag var det Fuldmaane. Vi vidste ikke da, at Sol og Vind var „Fiendens“ Leietropper,