— der er jo frugtbar Jord, og inde hos Torgersen sad Sophus Aars og prøvede Fluer og Slug.
Men bag alle Aaser laa Vinteren som en uhyre Gletscher og kalvede ned i Akersbygden, og vi drog ud paa Ski, Madame og jeg. Nordbanen har i hele Vinter udskyllet som en vældig Turbin voldsomme Sportsmasser over hele Nordmarken; — nu var alt fredeligt; de mørke Skove stod ensomme og hviskede ud sin Sommerlængsel i lange Suk.
Fra Grua kunde Skiene bruges; ud paa Kvelden var Sneen fast og haard, og da vi gik over Mylla-Vand, hilste Naturen os med Henrykkelse, — en moderne Farvesymfoni i Champagne og bleu royal, i alle Overgange: nederst mod Aaskanten den lyse tørre Landson, derover den rødlig-gule Mumm, og saa det store Himmelhvælv i blaa Silke.
Kl. 3 om Morgenen var vi igjen paafærde ... Symponien var endt; Mørket var i Brydning med Lyset, — Vesten i Kamp mod Østen og Maanen stod der og saa til, saa mild og blid og apathisk, indtil den efterhaanden svandt hen af bare beskeden Elskværdighed.
Tiuren legte nede paa Vandet, struttende af alskens Indbilskhed, og Røien sad høit paa sin Kvist og beundrede den kjække Frier;
