og i de trange Sunda af „Kymmel“ og Jernstang og Kost, Figurer i Fjeldet og Huse paa Land — medens Skudens hvide Skjørter luftes for Vinden.
Men ogsaa de tungtbevæbnede Hopliter, Fragtemændenes Skarer — Jagter, Slupper og Galeaser, har her sin gamle Alfarvei — hvad enten de farer med Ved fra Fredriksstad til Vestkystens træløse Fiskerpladse, med Rør og Glassur — Sten fra Landskrona og med Fisk fra Danmark, — eller de er længerfarende Svende, som helst vil følge den trygge, kjendte Led længst muligt, før de svinger ud paa det store, aabne Hav — eller det er Søens Omstreifere, de evigt flakkende, higende, stjælende, hjemløse, hvis Baade strutter af Unger, og hvis Seil er lavet af deres Filler.
Vor smekre Lystbaad med de høie hvide Seil snoede sig let mellem de tunge Lastdragere, hvis haardt arbeidende Fører anstrengte sig vildt for at stænge denne Dagdriver Veien; det knagede i det gamle Tougverk; naar de hivede op for at dække den; men den seg saa muntert forbi dem i Læ. Det var som en ædel Racehests livsglade og
