Side:Breve fra Kongo.djvu/134

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest


i bedste Fald Hallangspollen indenfor Vindfangerbugten er Lørdags-Turenes faste Maal, hvide og sorte Kuttere svinger og ankrer; de fine Lamper med de farvede Skjerme tændes i den koselige Kahyt. — Kogeragen gaar sin Gang, og snart er de trætte Sportsmænd opfyldte af kulinariske Nydelser, — — den glade Latter høres fra baad til Baad, og de smaa Joller piler om mellem Fartøierne i Morildens flimrende Skjær.

— — Søndags Formiddag luftes de hvide Seil over Fjorden, og Kursen sættes for Langaaren eller andre Middagsreder ved Vestfjorden; og sent paa Kveld bærer det hjemover med de kjække Ulke, — saa slitne, saa veirbitte og saa mætte.

En enkelt, heldig Gang naar Seilerne til Soon, denne ypperlige Havn ved Fjordens Indløb, — før et søgt Tilflugtssted for Hollænder-Koffer, Østersøfarere og stolte Fuldriggere, — nu reduceret til at være et langt, kjært, men sjeldent Maal for letseilende Lystbaade.

Soon er Seilernes Mødested paa deres aarlige Pintseture. Pintsen hører til Seiladsens store Dage; da er alt nyt og uprøvet; spændt Forventning og uskrømtet Glæde ved