nemsnitlig i de senere Aar, medens her er ca. 120 Svensker, 20—40 Dansker og 250 Italienere. Og de har ikke mange Dødsfald i Aarenes Løb at sørge over; et Par et bukket under for Sygdomme, og et Par Officerer er faldne i Krig med de Indfødte, men Officerer, og især de, som gaar i fremmed Tjeneste i urolige Tider, bør vel altid være forberedt paa Døden under Udøvelsen af den ædle Krigskunst.
Jeg maa ogsaa nævne den udmerkede Karrière, Normændene har gjort hernede, næsten allesammen, og endel Exempler vil i saa Henseende være oplysende.
6 Officerer, yngre Folk omkring de 30, er blevet Kommandanter af 1ste Klasse, den høieste militære Grad, og med en Aflønning, som selv en norsk Statsraad kunde se sig om efter, og de er alle blevet betroet meget vigtige Poster. Den ældste af dem — Sundt — var, da han ifjor reiste hjem med megen Paaskjønnelse af sin Virksomhed, Chef for det store Distrikt Manyema, den gamle Araberrede omkring Kasongo og Nyangwe. De husker Stanleys og Tippo-Tip’s Udgangspunkt for Flodreisen.
