Side:Breve fra Kongo.djvu/11

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest


fælles Græde-Pil og opmuntrer hinanden gjensidig med monotome Klagesange; — medens Arbeidere, Haandverkere og unge Jorddyrkere, som vi selv har saa inderlig god Brug for, drager ud „i samlet Fylking“.

Men — uden de bedste Anbefalinger nytter det ikke at melde sig, og man maa, i Modsætning til hvad man ellers pleier derhjemme, se mere paa god Løn end paa venlig Omgang.

Jeg ser vistnok, at man ogsaa i norske Aviser skriver om det sørgelige i, at Landets unge, udmerkede Sønner reiser ud til det forfærdelige Kongo, somd e ikke kjender noget til, og hvor et morderisk Klima langsomt, men sikkert vil tage deres kostbare Liv.

Ja, det er jo altid en Risiko, det kan man ikke negte for, og det skal jeg nok siden fortælle lidt om; men specielt Normændene har liden Grund til at beklage sig over Kongo; det er paafaldende hvor godt de har bjerget sig hernede i det vanskelige Klima. Her har aldrig været mange af dem, omkring 20[1] gjen-

  1. Efter en Optælling i Juli 1908: 54 Normænd, 166 Svensker, 30 Dansker og 118 Italienere.
    Udg. Anm.