Tidligere, end jeg havde tænkt, udkommer 2den Del af min Retshistorie. Da jeg nemlig i forrige Semester paabegyndte et nyt Kursus Forelæsninger over den gamle norske Proces, som jeg ikke havde foredraget siden 1870, følte jeg snart, at der var saa meget, som tiltrængte fornyede og videre gaaende Kildegranskninger, at jeg neppe nogensinde vilde faa Anledning til at foretage en saadan Omarbejdelse af dette Afsnit, som jeg havde tænkt mig. Paa den anden Side ansaa jeg det som min Pligt mod de Studerende at føre Værket tilende, – og man vil maaske ogsaa holde mig tilgode, at jeg selv har længtes efter at se et Arbejde, hvormed jeg nu har syslet i saa mange Aar, fuldført, om end ikke paa langt nær færdigt. Jeg bestemte mig derfor til at udgive mine Forelæsninger i den Skikkelse, som jeg nu ved den fornyede Gjennemgaaelse kunde give dem, tilligemed Afsnittet om Strafferetten, der tidligere havde været meddelt i Historisk Tidsskrift for 1876 og 1882, – hvorved der, som jeg haaber, idet mindste skal foreligge et brugbart Forarbejde for fremtidige Forskere. At min Fremstilling i mange Punkter vil møde Modsigelse, er jeg belavet paa, og det kan vel heller ikke fejle, at der vil blive paavist adskillige Urigtigheder og Misforstaaelser. En fuldstændigere Udnytning af Kilderne, navnlig vore bevarede Diplomer og Retsprotokoller, vil upaatvivlelig i mange Punkter oplyse det virkelige Forhold, hvor jeg alene har kunnet konstruere Udviklingens Gang efter enkelte Kjendsgjerninger. Det er netop mit
