Konges Sønner Ret til at arve Kongedømmet. Og, hvorvel denne ordning bar Spiren til Strid og Splittelse i sig, blev det dog Overkongedømmet, som i Tidens Løb, medens Underkongedømmet gik tilgrunde, opretholdtes som det ene og udelbare norske Kongedømme.
Kong Haakon Adelstensfostre (935–960) gjengav ved sin Regjerings Tiltrædelse Bønderne deres Odel, hvorved altsaa forstaaelse, at han opgav den uindskrænkede Kongemagt, navnlig den vilkaarlige Lovgivnings- og Beskatningsmyndighed (Heimskr. Hák. s. góða Kap. 1).
Haakon ordnede Lovgivningen for den hørdske Tingforening (Gulaþingsløg) ved Torleif den Vises Hjælp, og for Trøndelagen (Frostuþingsløg) ved Sigurd Hladejarls og andre Trønders Hjælp. Den raumske Tingforening (Oplandene og Viken), der heller ikke umiddelbart stod under Haakons Styrelse, forbigik han, som Snorre siger, fordi Eidsivatingsloven allerede var sat af Halfdan Svarte (Heimskr. Hák. s. g. Kap. 11).
At imidlertid Haakons Virksomhed ogsaa med Hensyn til Gulatings- og Frostatingslovene alene har bestaaet i at samle og ordne, hvad der alt forhen gjaldt, hvilket maaske nu skede for første Gang, og vel har været ledsaget af en ganske gjennemgribende Revision, derom har man et positivt Vidnesbyrd af Are Frode (Islendingabók Kap. 2): at den Lov, som Ulfljot satte for Island med sin Morbroders, den samme Thorleif den Vises Hjælp, «var mest saadan, som Gulatingsloven dengang var». Ti Ulfljots Lovgivning falder mindst 12 Aar tidligere end Haakon den Godes. Sandsynligvis har Haakon tillige forenet Rygjafylke og Egdafylke med Gulatings Lagdømme og udstrakt Frostatingslovens Omraade over hele det nordlige Norge.
Haakon ordnede dernæst, foranlediget ved de idelige Kampe med sine Brodersønner, gjennem Overenskomst med Folket Ledingsvæsenet, og til Bestridelse af Udgifterne herved henlagdes den Kopskat (Nefgilde), som hans Fader havde paalagt Landet (Fagrsk. Kap. 32). Han indførte ogsaa Skibrede-Inddelingen og lod Viter eller Bauner oprette paa Klippetoppene, saa at Krigsbudskab i 7 Dage kunde naa fra den
