fik samlet saadanne Bøger, som vi mente var skikket dertil og som vi kunde undvære, og opstillede disse i vort Klubværelse. Der kom dog ikke saa mange sammen, som vi havde ventet, og omend vi havde adskillig Nytte af dette, saa blev den dog efter et Aars Tid opløst, og enhver fik sine Bøger tilbage.
Ved denne Tid var det, at jeg kom paa den Ide, ved offentlig Subskription at oprette et almindeligt Laanebibliothek. Jeg opsatte Betingelserne, lod disse bringe i ordentlig Form af en Sagfører og mit Projekt kom, som det vil vise sig, med Held til Gjennemførelse. Dette blev Moderen til alle Nordamerikas Laanebibliotheks-Selskaber, som nu er saa talrige og i stor Udvikling. Disse Bibliotheker har hævet Amerikanernes almindelige Konversationstone og gjort Haandverkere og Bønder ligesaa intelligente som andre Landes dannede Folk.
Dette Bibliothek gav mig Midler ihænde til at uddanne mig videre, idet jeg hver Dag benyttet 1 a 2 Timer til Læsning og saaledes nogenlunde erstattede den lærde Opdragelse, som min Fader engang havde til Hensigt at give mig. At læse var den eneste Fornøielse, som jeg tillod mig.
Min Fader havde blandt de Lærdomme, som han gav mig i Guttealderen, hyppig nævnt Salomonis Ord: „Ser du en Mand, ærlig, redelig og dygtig i sit Kald, saa skal han staa for Kongen; han skal ikke