Ikke længe efterat jeg var vendt tilbage fra
Burlington, ankom vort Trykkeri fra London. Jeg gjorde
op mit Mellemvær med Keimer og flyttede fra ham
endnu før han havde Anelse om vort Foretagende.
Neppe havde vi udpakket vore Typer og opstillet vor Presse, før en af mine Bekjendte, Georg House, bragte en Landmand til os, som paa Gaden havde spurgt ham efter en Bogtrykker. Vor Kapital var ved Anskaffelsen af de mangehaande Gjenstande, som var nødvendig, gaaet med, saa de fem Shilling vi modtog som den første Fortjeneste af vor Forretning, bragte mig større Glæde end nogen anden Sum, som jeg senere har modtaget.
Jeg har glemt at nævne, at jeg den sidste Høst havde stiftet en Klub, bestaaende af dannede Personer blandt mine Bekjendte. Klubben fik Navnet „Junto“ og Hensigten var at øge vore Kundskaber. Møderne blev holdt hver Fredag. De af mig foreslaaede Regler forpligtede hvert Medlem til afvekslende at foredrage et eller flere Spørgsmaal vedrørende Moral, politik eller Filosofi, og hver tredie Maaned at oplæse en selvforfattet Afhandling over et selvvalgt Emne. Vore Debatter fandt Sted under en selvvalgt Præsident, og havde kun til Hensigt at stræbe efter Sandhed. Fornøielsen over at disputere
