stede for at kontrollere Trykningen af Pengesedlerne. De var afvekslende hos os, og i Almindelighed havde Kommissionæren en eller anden Bekjendt med for at holde sig med Selskab. Da jeg var mere belæst end Keimer, likte de bedre at underholde sig med mig end med ham, og han blev ofte helt tilsidesat. De tog mig ofte med hjem, indførte mig hos sine Venner og behandlede mig med den største Opmerksomhed.
Vi blev her næsten 3 Maaneder, og ved min Afreise kunde jeg tælle som mine Venner Dommeren Allen, Provinsens Sekretær Samuel Laustic, Isaac Pearson, Joseph Cooper, flere Medlemmer af Familien Smith, som alle var Medlemmer af den lovgivende Forsamling. Generalinspektør Isaac Decow, en gammel og skarpsindig Mand, fortalte mig, at hans første Beskjæftigelse som Barn var at bringe Lere til Folkene paa Teglverket. Først i fremskreden Alder havde han lært at skrive, senere havde han været Medhjælper hos en Opmaalingsingeniør, som havde lært ham dette Arbeide, og endelig var det lykkes ham ved Flid og Sparsomhed at erhverve sig en anseelig Formue. En Dag, da han talte om Keimer, sagde han til mig: Jeg tror, at De snart vil distancere denne Mand og ved en egen Forretning i Filadelfia erhverve en Formue. Han kjendte ikke det ringeste til, hvad jeg havde isinde. Disse nye Venner blev mig til stor Nytte i Fremtiden.
