Trykkeri, hvis Omkostninger jeg anslog til omtrent hundrede Pund Sterling, Han spurgte mig, om jeg ikke havde Lyst til selv at reise til England for at kunne vælge de forskjellige Ting selv og stifte Bekjendtskaber blandt Fagmænd der. Da dette syntes mig ønskeligt, sagde han: „Gjør Dem istand til at reise med „Annis“. Dette Skib gjorde en Reise om Aaret og var i denne Tid det eneste, som seilte regelmæssig mellem Filadelfia og London. „Annis“ skulde først afgaa om nogle Maaneder og jeg arbeidede derfor videre hos Keimer, som intet anede om mit Forehavende.
Imedens havde jeg vist Miss Read endel Opmerksomhed; jeg havde den største Agtelse og Hengivenhed for hende og troede ogsaa at have Grund til at tro, at disse Følelser vandt Gjenklang. Men vi var begge saa unge, knapt 18 Aar gamle, og da jeg stod i Begreb med at foretage en lang Reise, holdt hendes Moder det ikke for raadeligt at lade Forholdet udvikle sig videre.
I denne Tid pleiede jeg Omgang med nogle unge Venner, som alle havde literære Interesser. Ogsaa Guvernøren indbød mig ofte i sit Hus og syntes at like sig i mit Selskad. Om vor Plan talte han stedse som en afgjort Sag. Jeg skulde faa Anbefalingsbreve til hans Venner i England og et Kreditbrev til at kjøbe de nødvendige Trykkeriredskaber. Han
