Side:Bogtrykkeren Benjamin Franklin.djvu/35

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest


Dette Arbeide behagede mig ikke, og jeg følte stor Lyst til at gaa tilsjøs; men min Fader vilde ikke vide af dette, Vandets Nærhed gav mig imidlertid Anledning nok til at vove mig paa og i dette, og det varede ikke længe, før jeg kunde svømme og havde lært at styre en Baad. Blandt mine unge Kamerater var jeg altid Anføreren.

Jeg blev to Aar hos min Fader, altsaa til jeg var 12 Aar gammel; men min Ulyst til hans Haandverk vedvarede. Da min Fader frygtede, at jeg, i Lighed med en af mine ældre Brødre, en vakker Dag vilde stryge min Vei og gaa tilsjøs, tog han mig med paa forskjellige Verksteder for at se, om jeg ikke derved kunde fatte Interesse for et eller andet. Omsider besluttet min Fader, at jeg skulde blive Knivsmed og sendte mig nogle Dage paa Prøve til en af mine Slægtninge, som havde lært dette Haandverk i London. Men de Lærepenge, som fordredes, syntes han nok var for høie og tog mig igjen derfra.

Fra min tidlige Barndom af var jeg en liden skabelig Læser af Bøger, og alle Penge, jeg fik, anvendte jeg til Indkjøb af Bøger. Dette bestemte tilslut min Fader at lade mig blive Bogtrykker, endskjønt en af hans Sønner allerede havde lært dette Haandverk.

Dette Arbeide likte jeg vistnok meget bedre end min Faders, men min Forkjærlighed for Sjøen var