egne led under, oprørte den varmhjærtede gut, og han fik en stor, inderlig kjærlighed til alle lidende og undertrykte. Han gik om i hytterne for at lindre ned, og han afværgede grusomhed der, hvor han havde magt. Disse barndomsindtryk har været bestemmende for hele hans liv. Han lærte at elske samfundets stedbarn, og han har altid været sin kjærlighed tro.
I sextenaarsalderen blev han sendt til adelsskolen eller den saakaldte pagernes skole ved kejserehs hof. Som alle adelige børn skulde han erobre sig et par officersepauletter. Paa sin fars godser havde han lært at kjende de fattige, her lærte han at kjende de rige paa nært hold, og naar det var i bøndernes hytter, han havde lært at elske folket, saa var det ved hoffet han lærte at afsky de store og mægtige.
I 1882 rejste han som ung løjtnant, ikke tyve aar gammel, til Siberien og indrullerede sig blandt kosakkerne i Adur, hvor han blev adjutant hos generalguvernøren. Han blev snart ogsaa valgt til sekretær i kommiteen for fængselsreformer. Som saadan tog han del i forberedelsen af alle de reformer, som Alexander II i begyndelsen af sin regjeringstid satte iværk
