Denne siden er korrekturlest
det store, stærke menneske. Han havde jo saa meget at leve for.
Vi talte vidre om døden. Paa en maade fandt han den ogsaa dejlig. Han fik dø for, hvad han havde kjæmpet og lidt. Hans død vilde gavne, vilde bringe sejeren snarere; hans blod vilde bli martyrens blod, vilde bli den gjødende udsæd, som skulde bære frugt i tusenfold....
— Jeg gik fra ham. Der var ogsaa andre der, som led og stred som han, men jeg magted ikke mer. Jeg havde set en livsglædens apostel i lidelsens øjeblik.
Og da jeg gik ud fra de tunge, trykkende mure, lød atter hans stærke, tonende sang ud til mig — livsglædens sang i lidelsens stund.
